Danskfagets glæder

Formål

Favrdalskolens formidable, fagligt funderede, litterære læseklub 

Læseklubben skal være et sted, hvor eleverne kan møde andre på tværs af køn og alder for at samtale om litteratur, dele læseglæde, blive inspireret og få et mere nuanceret billede af den bog, eleven har læst, ved at høre, hvordan andres oplevelse ved bogen har været. Der skal arbejdes med berettermodellen, laves genreforløb og formidles analyseredskaber undervejs.

Udover den faglige vinkel i Læseklubben, vil der også være en social dimension; 

En læseklub giver mulighed for, at være alene sammen, mens man læser, for bagefter at kunne dele sin læseoplevelse med andre. I en læseklub møder eleverne børn og unge fra andre klasser, bliver præsenteret for andres tanker og ideer, får en dybere indsigt i andres oplevelser via læsning og drøftelse af teksten og bliver enten inspireret eller irriteret af at høre om andres læseoplevelse af den samme bog.

Al litteratur handler om relationer mellem mennesker. At læse litteratur er derfor et vigtigt bidrag til et fællesskab og et vigtigt bidrag til at kunne forstå de ting, der foregår omkring os, og den verden vi er fælles om.

Læseklubben skal have som formål, at øge den individuelle læseoplevelse såvel som at skabe fortrolighed og nydelse ved læsning samt hæve læsningens status. Ud over at styrke læselysten og bevare læseglæden vil målsætningen også bestå i at forsøge at nå ud til en bredere læserskare end blot de typiske bogslugere, gennem venskaber og positiv omtale.

Jeg forestiller mig at starte op fra 3. – 7. klasse. Herved ville klubben samtidig være med til forstærkelse af brobygningen mellem universerne.

Du kan læse meget mere konkret om klubben her: https://danskfaglighed.dk/laeselyst/

2 Comments

  • Birgitte

    Min kollega og jeg er stadig på tegnebrættet. Vi synes også, aldersgruppen giver udfordringer og er endnu ikke helt på plads med udvælgelse/deltagelse og holdinddeling. Jeg skal nok skrive igen, når vi er længere i processen

  • Susanne Aaskilde

    Jeg har tænkt mig præcis det samme – men havde egentlig tænkt 5.-7. klassetrin. Jeg synes, der er meget stort spring i en gruppe med både 3. og 7. klasse. Men hvilke erfaringer har du gjort dig? Det kunne være spændende at høre.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *