Danskfagets glæder

Harry Potter

Sidste skoleårs Corona-opstart i 6. klasse. Store overvejelser! Min klasse på 29 elever skulle deles i 2. Nogle af mine elever glædede sig til at komme tilbage, enkelte var meget bekymrede og ængstelige og så har jeg en flok, der faktisk bare gerne ville være blevet hjemme i Netflix’ serietåger!

Jeg gik og tænkte på, hvad der kunne skabe lidt begejstring – og i den sidste uge af lockdown, bad jeg dem alle læse eller genlæse “Harry Potter – De vises sten”. Jeg havde hjemlånt dem til klassen inden lockdown – men heldigvis ikke nået at sætte dem i spil!

Jeg havde et storstilet Harry-tema på plakaten, – det kuldsejlede grundet coronaen. Men jeg har lavet en organiseret light-udgave. Jeg bruger Google Classroom til at dele opgaver med dem – så de henter dem alle ned herfra. Det er super-smart!

De har frit slag på rækkefølgen; medbestemmelse er motiverende 😉 – udover opgave 6 som er et lille skuespil – det skal lige organiseres.

Hver onsdag havde jeg dem hele dagen sammen med en kollega. Da havde vi “totaldage”!

En onsdag delte jeg dem ind i kollegier, – naturligvis med en fordelerhat – hvert kollegie fik 2 træskjolde, skåret ud i MDF, – opgaven var nu at male dem med kollegiets kendetegn, dyr og farver. De blev VILDT flotte.

Derefter havde vi tovtrækning – de 4 kollegier mod hinanden – SÅ sjovt (se billedet) og så sluttede vi af med bolddyst. En anden onsdag så vi naturligvis filmen – med tilhørende snoller. Og den sidste onsdag spillede de Quidditch, lavet ud af 6 badminton ketchere stukket ned i sand,- bolden var en bordtennisbold og reglerne lidt som Beer- Pong. De byggede Harry Potter puslespil, tog quiz på https://www.olivianet.dk/test-og-sjov/test/hvilket-kollegie-horer-du-til/, og spillede et gammelt Harry Potterspil. Gode hyggelige fællesdage!

Du kan downloade et lækkert hæfte med 10 værksteder samt en afleveringsopgave med 4 valgmuligheder – differentieret.

https://danskfaglighed.dk/vare/harry-potter-og-de-vises-sten/

  • Personkarakteristik – indre og ydre
  • Jeg-fortælling  “Jeg er hunden” med hjælp fra arket “Synsvinkel – hvem bærer brillerne” som medfølger som tilllægsark
  • Skuespil
  • Foldebog
  • Quiz
  • Kryds og tværs
  • Biografi
  • Netsøgning
  • Hjemmeside-opgaver
  • Kollegiedyst med maling af skjolde, mv.

Inden du trykker hæftet, kan du vælge de opgaver ud, du vil bruge til netop dine elever.

God Harry-energi!

Min 6. klasse arbejdede med opgaverne i ca 25 lektioner.

Dansklærer, Læsevejleder og Ordblindetestvejleder som brænder for den faglige formidling af danskfaget.

2 Comments

Leave a Reply