Danskfagets glæder

Hekse – et tværfagligt forløb

I kender det sikkert; lærerhjernen kan man ikke slukke- ferie eller ej🤷🏼‍♀️Jeg var på sommerferietur til Ribe og tog på “Museum of witch hunts”- et nyt museum i Ribe om hekseforfølgelser i Danmark og Europa🧙🏼🧙🏻‍♀️Omend jeg ikke var imponeret af stedet, tænkte jeg straks på det Hekseemne, jeg gerne vil lave i 5. eller 6. klasse. Sikke en skøn kombi det kunne være, at læse Heksefeber af Leif Esben Andersen i dansk og arbejde med “Lever du Birgitte” af Kia Lundsgaard, (Tak for anmeldereksemplaret😉) som er et tværfagligt forløb i dansk, kristendom og historie om hekseprocesser i Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i den sande historie om Birgitte Prammand, der blev brændt som heks på bålet i 1631🔥Eleverne skal lave en videowalk – fortælle en historie mens de filmer på stedet- og det tror jeg, de vil synes er rigtig sjovt! 👍🏼Kia Lundbergs bog er fyldt med spændende tekster om hekseforfølgelserne af H.C. Andersen, brødrene Grimm, tekster om hekse og trolddom fra bibelen, folkesagn og folkeviser samt traditionerne omkring sankthans og endelig midsommervisen af Holger Drachmann🎶Her er rigeligt med stof og ideen med at lade multimodaliteterne få en større plads er jo lige mig! 👌🏼🌟Slutteligt kunne man jo tage på besøg i “Hex” i Ribe- hvis økonomien tillader det🚎. “Ud af huset” er altid godt, og som et supplement kan museet besøges. Desværre tror jeg, eleverne vil finde “Lever du Birgitte” meget mere spændende at arbejde med end at høre den monotone stemme i museets høretelefoner fortælle løsrevet om en heks’ tanker og liv. Lad os håbe, man har råd til en levende rundviser – som forhåbentlig kan sætte liv i fortællingerne på “Hex”🔮

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *