Danskfagets glæder

Klasse-oplæg

Mit FIT hold og jeg har i fællesskab lavet et lille oplæg, som vi skal rundt i klasserne med. Vi skal nemlig fortælle alle i Junioruniverset, hvad det betyder at være ordblind. Væk med tabu og frem med oplysning!

Mit seje A-team tager med på turne og stiller op til spørgsmål og fortæller åbenhjertet om det at være ordblind; hvordan gruppearbejde tit giver en nederlagsfølelse, når der skal læses noget højt og klassekammeraterne siger” Jeg læser lige for dig, for du er jo ordblind”, eller hvordan nogle stadig tror, man er dum og kan finde på at drille med det, hvor træls det er ,når nogle mener, det er snyd, at man kan bruge Nota, eller hvor ufedt det føles, når en klassekammerat bliver utålmodig, når man skal skrive noget i pararbejde og man lige skal have skriveredskaberne på computeren med på banen.

Jeg høster stor inspiration hos www.mitlivsomordblind.dk og naturligvis www.nota.dk – og finder også meget godt på youtube, som kan hjælpe med at give mine elever med ordblindhed selvtillid; at få øje for, at der er MANGE kendte der lever med ordblindhed – og som alligevel er MEGAseje! Måske endda sejere …

En del af min mission som ordblindelærer er klart at give elever med ordblindhed max selvtillid! Lad os hjælpes ad med det 🙂

Dansklærer, Læsevejleder og Ordblindetestvejleder som brænder for den faglige formidling af danskfaget.

Leave a Reply