Danskfagets glæder

Kommer let, går let

Kommer let, går let er Jesper Wung-Sungs første digtsamling. I mange år havde JWS
udtalt, at han aldrig ville komme til at skrive digte, men i 2015 udkom altså Kommer let,
går let indeholdende 24 digte. Inden da indgik der rent faktisk digte i ungdomsromanen
Ægte brøker (2009) , i novellesamlingen Tretten tynde teenagere & syv (små) eventyrlige
skravl (2012), ligesom hvert kapitel i erindringsbogen Lynkineser (2017) afsluttedes med et
digt, i 2020 udkom coronadigtet Der danser en virus med papirklip af H.C. Andersen og i
2022 optræder et digt/en sang i efterskoleromanen Det år sjæle slår smut – og ja, 2
“resten er litteraturhistorie” for at bruge romankarakteren Knuds ord.

JWS skrev Kommer let, går let i en periode med mange foredrag. Han opsatte
tre benspænd for sig selv i forhold til samlingen: Digtene skulle skrives “on the
road” (altså på foredragsturneer), de skulle komme i et hug (der måtte ikke rettes i dem)
og de skulle være for unge.
Som i JWS’ novellesamlinger finder vi også de skæve, de syrede, de sjove,
de smukke, de rammende digte i Kommer let, går let. Digtene taler ind i hele
forfatterskabet, og er meget “wung-sungske”. Det gennemgående tema i samlingen er
netop ungdom. JWS har et særligt blik for ungdommens facetter – som ung føler man sig
set af det wung-sungske blik. Samlingen er da også dedikeret “Til dit unge du”.

Man kan gå til Kommer let, går let på mange forskellige måder. Samlingen er
ikke svær eller lang, så man kan læse hele samlingen, udvalgte digte eller et enkelt digt.
Kommer let, går let taler til i hele JWS’ forfatterskab, og derfor er digtene velegnede til
både introduktion til eller perspektivering til forfatterskabet.
Kommer let, går let er oplagt til brug i undervisningen fra 8. klasse, de
videregående uddannelser eller som frilæsning.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.