Lærerlivet er livet – en tændstik til dit dansklærerliv!

Jeg ønsker, at du tændes af den samme ild som jeg – eller vedbliver med at brænde.

Jeg vil dele mine erfaringer med dig og lade dig få del i mine succeser. Spejl dig i mine frustrationer og tag stilling til mine ytringer. Velkommen!

Jeg producerer en del materiale selv, både længere forløb og enkeltstående filer.

Materialerne ligger som downloads – gå på opdagelse, og tag hvad du kan bruge! Følg mig desuden på Facebook og Instagram, hvor jeg ugentligt lægger glimt af min hverdag ind.

Jeg hedder Birgitte Lund Thomsen, er en passioneret Læsevejleder, Ordblindetestvejleder og Underviser i dansk, som brænder for den faglige formidling af danskfaget.

Jeg har været klasselærer i 25 år og glæder mig til at starte en ny 4. klasse op efter sommerferien!

Jeg er Læsevejleder og underviser på mellemtrinnet i dansk, billedkunst og kristendom. Jeg er desuden tilknyttet “Mælkebøtten”, hvor jeg afholder supplerende kurser indenfor 7 forskellige temaer.

Jeg er Ordblindetestvejleder og underviser i IT-kompenserende værktøjer, laver handleplaner, afholder forældremøder for forældre til de ordblinde, holder oplæg i klasserne og har ugentlige møder med alle ordblinde elever fra 3. – 6. klasse.

Jeg dimitterede fra Haderslev Statsseminarium for 25 år siden og har siden arbejdet i alle tre universer – overbygningen, indskolingen og nu på mellemtrinnet. Jeg har desuden været underviser i specialklasser i 10 år og har taget moduler i studieretningen specialpædagogik på UCSyd.

Mit arbejde er min passion – danskfaget og formidlingen heraf er en evig ild i mig!

Så heldig er jeg!

Jeg håber, du er eller bliver lige så heldig som jeg!

Du er velkommen til at kontakte mig på info@danskfaglighed.dk

Lærerlivet er livet!

Birgitte Lund Thomsen

Aastrupvej 83

6100 Haderslev

20771678