Med over 25 års erfaring som dansklærer, læsevejleder og ordblindetestvejleder har jeg opbygget en dybdegående forståelse af, hvad der virkelig virker i undervisningen. Gennem hele mit lærerliv har jeg skabt undervisningsmaterialer, og nu deler jeg min viden, mine erfaringer og mine ideer gennem Danskfaglighed. Jeg brænder for at inspirere!
Vil du have et inspirerende besøg på din skole, dit CFU eller et lignende forum? Tag endelig kontakt! Kursets indhold sammensætter vi sammen, så det matcher jeres behov og interesser. Her er nogle eksempler, du kan lade dig inspirere af:
Jeg har afholdt flere kurser på CFU under overskriften Funktionel stavning i praksis. Grammatik? Ja tak!. Kurset er rettet mod alle dansklærere, der ønsker at udvikle deres grammatikundervisning og støtte eleverne i at styrke deres sproglige bevidsthed. Elevernes interesse for sproget skal næres og udvikles – men hvordan gør vi det uden at lade det blive et isoleret punkt på årsplanen? Kurset giver praktiske eksempler på funktionel staveundervisning med konkrete materialer og metoder.
Som gæsteforelæser på Læsevejlederuddannelsens modul 2 Skriftsprogsudvikling og skriftsprogsundervisning 4.-10. klasse i Kolding har jeg afholdt oplæg om: Hvordan skaber du et motiverende læse- og skrivemiljø – som lærer og læsevejleder?
Derudover har jeg holdt mange oplæg på skoler rundt om i landet for lærere, forældre og PLC-medarbejdere. Mine oplæg tilpasses altid efter jeres specifikke behov.
Mulige temaer for mine kurser og oplæg:
- Litteraturlyst, bogmagi og læseglæde – Inspiration til den glade litteraturundervisning på klassen med masser af inspiration og brugbare ideer til jeres dagligdag!
- Booktalk – Præsentation af de mest inspirerende og relevante bøger til danskundervisningen netop nu, inklusiv ideer til litteraturarbejdet.
- Start jeres egen læseklub – Inspiration og brugbare værktøjer til opstart, indhold og fokusområder.
- Grammatikværksteder – hvordan implementeres de i undervisningen, og hvordan anvendes materialerne? Et oplæg med fokus på inspiration til funktionelt grammatikarbejde samt workshops.
- Gennemgang af undervisningsmaterialer – Præsentation af materialer fra min hjemmeside tilpasset det pågældende alderstrin.
- Værkstedsarbejde i undervisningen – ideer til organisering og indhold.
- Den supplerende undervisning – Et oplæg med ideer til organisering og valg af kurser samt materialer til den supplerende undervisning.
Jeg tilpasser altid mine kurser og oplæg, så de passer til jeres unikke behov og undervisningssituation. Kontakt mig for at sammensætte et inspirerende kursus, der gør en forskel!