Påsken er en dejlig tid for både elever og lærere!
Foråret er kommet, vintergækkerne titter frem – og påskeferien bydes snart velkommen.
Vintergækken lyser op i mit blomsterbed og de små yndefulde, stærke blomster, der bryder frem gennem jorden som det første, inspirerede mig til et hæfte med vintergækken som omdrejningspunkt.
Det er altså blevet fint!
22 sider fyldt med danskfaglige opgaver og kreative skønheder, som er nemme at lave i klassen.
Her er læsetekster med spørgsmål, ordkæder, ordkendskabsøvelser, ‘Find ordet’, skriftlig opgave, forårsdigtning og meget mere.
Lige hvad vi trænger til her i marts!
Jeg vil bruge hæftet som et ekstra-hæfte, når andre opgaver er færdige, men det er jo også perfekt til vikaren – eller bare et par dejlige timer med godt indhold!
Inden påskefrokosterne og æggejagten skal der naturligvis arbejdes med påsken på klassen.
Jeg har lavet et påskehæfte, som er en absolut bestseller.
Det er et hæfte på 13 sider med opgaver omhandlende påsken.
Her er kreative opgaver, ordklasseopgaver, læseforståelsesopgaver, kryds og tværs, skuespil mm. De er flot sat op og kommer både rundt om traditioner, lege og den kristne højtid.
Det er velegnet til mellemtrinnet.
Du finder det her
Find en der…. i påskeferien er den klassiske lille leg, som er perfekt at starte timen med efter ferien. Ungerne får talt sammen på kryds og tværs og der er både bevægelse og hygge.
Du finder en udgave her
ÆGGEJAGTEN er et løb, der består af 36 flotte, farverige æg med 36 tilhørende spørgsmål, som printes på bagsiden. 🥚🥚🥚🥚🥚
Der medfølger facit til læreren – og ark til besvarelse af spørgsmålene.
Hæng æggene op rundt omkring indenfor, laminer dem og hæng dem op udenfor – eller gem dem rundt omkring.
Lav hold og send eleverne ud på jagt!🐥🐣🐥🐣🐥🐣
PÅSKEFERIE KOM NU SNART📣
Der er svarark til eleverne og facit til læreren.