Skolestart

Snart ringer klokken ind – om vi vil det eller ej. Arbejdet kalder  – og jeg håber, det ikke kun skaber tristesse men også positiv forventning og/eller gensynsglæde. Måske er det første gang, du skal have din egen klasse, måske er du en erfaren lærer, der skal starte en ny klasse op, vende tilbage til en velkendt – eller suk – er blevet pålagt at tage et år mere med den klasse, der har givet søvnløse nætter og trækninger i mundvigen at tænke på i ferien. Hvis du er nyuddannet lærer med første skoledag forude, håber jeg, du bliver taget godt imod af dine nye kolleger – husk de har alle været i dine sko. Vi har alle haft hjertebanken, inden vi trådte ind over dørtærsklen, vi har alle bidt os i kinden i det skjulte, vi har alle ødelagt en lamineringsmaskine, smidt skolens nøgler væk, åbnet en forkert dør og sat alarmen i gang og tudet af træthed kl. 16. Husk at bede om hjælp!❤️ Hvis du er erfaren lærer, så husk at være smilende, hjælpsom og opmærksom på de nye lærere! Giv kollegaen med den svære klasse en hjertelig gensynshilsen, hav en ekstra snack i tasken til dig selv, hæld cola i tekruset, og husk så dig selv på, hvor vigtig du er i så mange børns verden. At de har glædet sig til at se dig (også dem der aldrig ville indrømme det), at du er en stjerne i deres verden, og at netop vores job er på top 3 af de vigtigste i verden ( – tænker kun sundhedspersonale og positive kopimaskine reparatører er liiiige over lærere) Jeg håber, du får en rigtig god skolestart! ❤️ Hvis du mangler materiale til de første lektioner/ den første uge, kan du måske bruge dette: Sommerpakken er en række opgaver, leg, spil, evaluerings- og opstartsark med tilhørende facit.  Sjov til eleverne og stilletid til lærere. Win win.. Klar til brug. Målrettet mellemtrinnet 7 lækre opgaver! Du henter den her: https://danskfaglighed.dk/vare/sommerpakken/ Skolestart er et sæt med ark til 5 forskellige aktiviteter, som består af: Du henter dem her: https://danskfaglighed.dk/vare/skolestart-1/