Danskfagets glæder

Coronaleg Tid til tablet-trivselstosserier tak!

Du kan downloade en printbar liste på 4 sider med lege, der egner sig til den virtuelle undervisning her

https://danskfaglighed.dk/vare/corona-lege/

Så lukkede dele af Danmark ned igen! Måske I kan bruge nogle af ideerne i nedenstående opslag, som jeg skrev tidligere på året.

Fjern-, nød-, corona-, hjemme-, tabletundervisning. 

Uskønt barn har mange betegnelser.

Eleverne skal mærke, at de stadig har en hverdag, der venter, kammerater der vil dem og venner, der savner dem.

De skal vide, at sammenhold fortsat er en faktor, der ikke nødvendigvis involverer samfundssind – men at de som små individer stadig er en del af en større gruppe – selvom den føles langt væk pt!  

Grin, fjol, flirt skal stadig fylde i deres verden-de er jo kun lige på kanten af ungdommen, og mange af dem bli’r teenagere midt i coronaen! Jeg har fejret seks 13 års fødselsdage på skærmen, med flag og uskøn samsang. Med smilende mødre i baggrunden og et barn, der jo allerhelst ville fejre dagen på vanlig vis, med knus og venner tæt på!

Det er hårdt at være barn og ung i det her! 

Det er hårdt at være lærer i…

Mit hashtag på instagram #lærerliveterlivet er blevet til #lærerliveterudfordrende.

Jeg har forsøgt at samle en liste af gode ideer til Tablettrivselstosserier;

  • Musikquiz 
    • Jeg afspiller sange – de gætter i grupper
    • De sender deres yndlingsnummer. Jeg samler numrene i et skema. Gruppevis gætter de på hvem der havde valgt hvilket nummer. Lav evt en playliste med deres numre på Spotify som et minde.
  • Kahoot
    • Del skærmen og sæt i gang
    • Eleverne kan gruppevis lave en på skift, som præsenteres og spilles på fælles Meet.
  • Pippi på privaten
    • Jeg har en liste med ting, de skal finde – hvem kommer først
      • tandpasta
      • frugt
      • bog
      • blyant
      • thepose
  • Lav en ret i fælleskab
    • pandekager
    • chili con carne
    • bananasplit
    • ….
      • Send ingredienslisten ud inden jeres Meet så alle er klar. 
      • Tabletten skal stilles, så man kan se, hvad der laves 😉
  • Gæt og grimasser
    • Send en privat besked til den der skal mime- de andre gætter i hold
  • Fanø-banko
    • Alle eleverne har tændt mikrofonen fra start, en for en ryger de ud når deres række er fuld, hvor de slukker mikrofonen.
    • Den sidste deltager vinder retten til at alle de andre skal lave en sjov grimasse/bevægelse/sang på skærmen – på en gang!
  • Vis mig dit talent
    • De har forberedt et lille optrin som højst må vare 3 min.  Vi ser ca 5 hver gang – Alt fra en der går i split, en flot tegning, en sang spillet på guitar til korttricks og sjove jokes. 
  • Online yoga 
    • Brug yogahistorierne, som jeg har linket til tidligere under “Trivsel”
  • Fortæl en fantasirejse 
    • De ligger og lytter på deres senge – efterfølgende tegner/fortæller/skriftliggør de deres indre rejse. Hvad så de? 
  • Kom udklædt og få et godt grin!
    • Jeg selv har tidligere optrådt som Dronning Margrethe…. 😉
  • Pyjamasparty med højtlæsning
  • – og måske en ansigtsmaske eller et fodbad undervejs…
  • Gæt en kendt. 
    • De må stille spørgsmål men får kun ja og nej svar. Den der gætter vinder. 
  • Mobilen ringer
    • En af eleverne gemmer sin mobil på værelset (webcamslås fra i mens…)
    • De andre ringer nu til den og skal forsøge at høre, hvor den er gemt.
    • “Gemmeren” tager gerne den bærbare med rundt på jagten, så de andre kan høre, hvor lyden kommer fra.
  • Den store bagedyst
    • Bag en kage – upload billeder i et fælles dokument og bedøm den flotteste
  • Filmhygge – se en film sammen i nattøj i dyner, følg hinanden på skærmen undervejs. Lav opgaver til filmen bagefter i fællesskab
  • Sæt hinanden i spil
    • Alle kan noget, lær hinanden en ting på skærmen! Fold en ting i origami, bag et brød, tegn en tegning, lav en gymnastikøvelse, lær et boldtrick, dans en dans, lær et korttrick – anything goes!
https://www.chess.com/da/live

Har du flere ideer? 

Skriv dem ind i kommentarfeltet og lad os lave den bedste tablettrivselstosseriliste sammen!

Jeg har lavet et par lege, med nogle tilhørende ark, som du skal dele med eleverne. Dem kan du downloade her:

Dansklærer, Læsevejleder og Ordblindetestvejleder som brænder for den faglige formidling af danskfaget.

7 Comments

Leave a Reply