Byttedyr af Lise Villadsen

50,00kr. inkl. moms

Klar-til-brug litteraturforløb til romanen Byttedyr med fokus på analyse, fortæller, rammefortælling, sjette sans og elevaktive opgaver til udskolingen.

Beskrivelse

Et litteraturforløb til udskolingen

Byttedyr af Lise Villadsen.

Byttedyr er et intenst og gennemarbejdet litteraturforløb til udskolingen med udgangspunkt i Lise Villadsens roman Byttedyr – en fortælling, der er svær at lægge fra sig.

Romanen er bygget op som et langt tilbageblik med glimt og refleksioner fra nutiden. I lydbogen slås stemningen an fra første minut med underlægningsmusik, der effektivt understøtter thriller-genren. Wilma rejser til USA for at gå i skole i et år, men mord og forsvundne piger bliver hurtigt omdrejningspunktet for opholdet – og et altopslugende tema for hende.

Wilma gør alt for at være en objektiv fortæller og fortælle sandheden – for kun sådan kan sandheden komme frem. Men kan en jeg-fortæller nogensinde være andet end subjektiv? Og hvem er egentlig byttedyr – og hvem er rovdyr?

Forløbet guider eleverne sikkert gennem både romanens indhold og de centrale danskfaglige begreber. Der arbejdes struktureret med før-, under- og efterlæsningsopgaver, som understøtter aktiv læsning, tekstnære nedslag og faglig fordybelse. Materialet kan bruges både med fysisk bog og lydbog (fx via eReolenGO) og er let at differentiere.

Forløbet er på 38 sider og inddelt i før-, under- og efterlæsning med bl.a. følgende overskrifter og fokusområder:
Rammefortælling
Flashback
Set up og pay off
Retraumatisering (med fagtekst fra Foreningen Spor)
Den (u-)troværdige fortæller
Byttedyr/rovdyr
Nyhedsartiklen

Derudover indeholder forløbet kreative opgaver, udfordringsopgaver og analytiske opgaver, som inviterer eleverne til både refleksion, fortolkning og perspektivering. Det hele er samlet i et gennemarbejdet og toplækkert design, der er klar til brug direkte i undervisningen – uden ekstra forberedelse.

Mulige fordybelsesområder og temaer:
Når livet gør ondt
Barndom
Ondskab
Man gjorde et barn fortræd
Sandheden (skal frem)

Byttedyr er et stærkt, elevnært og fagligt solidt litteraturforløb, der giver plads til både analyse, samtale og fordybelse i dansk i udskolingen.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Byttedyr af Lise Villadsen”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Du kunne også være interesseret i…