Beskrivelse
Vil du arbejde med Kvindernes internationale kampdag på en måde, der både er faglig, nutidig og engagerende?
Dette undervisningsforløb er udviklet til 5.–7. klasse og giver eleverne et solidt indblik i kampdagens historie, betydning og aktuelle relevans – uden at det bliver moraliserende eller tungt.
Forløbet kombinerer danskfaglige mål med samtale, refleksion og argumentation.
Eleverne læser korte, overskuelige tekster, arbejder med centrale begreber og inviteres hele tiden til at tage stilling og sætte ord på egne tanker.
Hæftet består af 25 sider og er bygget op, så du nemt kan bruge det:
– som et samlet temaforløb
– i udvalgte dele
– eller som optakt til arbejdet med 8. marts
Der arbejdes blandt andet med:
-
ordforråd og begrebsforståelse
-
argumenterende tekster
-
taleskrivning og mundtlighed
-
samtale og debat i grupper og i klassen
-
kreativ og mundtlig formidling
Et centralt element i forløbet er de mange talekort, som giver eleverne konkrete udsagn at tage udgangspunkt i.
Kortene er varierede i sværhedsgrad og gør det lettere at få alle elever med i samtalen – også dem, der normalt er mere stille.
Der medfølger desuden et vendespil, som eleverne spiller i grupper. Spillet bruges til at arbejde aktivt med begreber og viden og giver variation i undervisningen.
Forløbet afsluttes med en taleopgave, hvor eleverne selv skal skrive og evt. optage en argumenterende tale. En tydelig tjekliste støtter eleverne i processen og skaber tryghed omkring den mundtlige fremstilling.
Alt er klar til brug.
Du kan kopiere hæftet direkte og gå i gang – uden ekstra forberedelse.




Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.