Vil du gøre grammatiktræningen mere aktiv?
Med dette sæt af 50 regelmæssige udsagnsord formet som biceps lærer eleverne at bøje verber på en visuel og konkret måde. Hver biceps er delt i fire dele, og hver del viser en bøjningsform – præcis som en arm, der bøjer sig.
Sådan virker det
Regelmæssige udsagnsord bøjes efter faste regler, fx:
At cykle – cykler – cyklede – cyklet
At hoppe – hopper – hoppede – hoppet
Hver biceps viser et udsagnsord i fire former: navneform, nutid, datid og kort tillægsform. Eleverne matcher, samler og træner, indtil bøjningerne sidder.
Det får du
- 50 udsagnsord designet som biceps, delt i fire dele
- Instruktion med lege og læringsaktiviteter
- Klar til print og laminering, så kortene kan bruges igen og igen
Velegnet til
Materialet kan bruges til individuel træning, gruppearbejde og hele klassen, og det er særligt godt til indskoling og mellemtrin, dansk som andetsprog og specialundervisning.
Vil du arbejde med flere ordklasser?
Se vores grammatikpakker med færdige værksteder til stationsundervisning, fx Grammatikpakke 1 – 21 grammatikværksteder med 7 ordklasser.


