Seksualundervisning om krop, pubertet og trivsel – undervisningsforløb til mellemtrinnet og udskolingen

65,00kr. inkl. moms

Trygt og alderssvarende undervisningsforløb om krop, pubertet og trivsel til mellemtrinnet. Indeholder elevspørgsmål, samtalelege og tydelig lærervejledning. Omtalt i podcast og Børneavisen.

Beskrivelse

Seksualundervisning i uge 6 – fagligt, trygt og forankret i elevernes virkelighed

Uge 6 nærmer sig – og for mange lærere melder det samme spørgsmål sig hvert år:
Hvordan underviser jeg i seksualundervisning på en måde, der er tryg, alderssvarende, faglig og uden pinlighed?

Hos Danskfaglighed tager vi seksualundervisning alvorligt.
Ikke som noget grænseoverskridende.
Ikke som noget tabu.
Men som viden, trivsel, sprog, fællesskab og dannelse.

Elevernes egne spørgsmål – ægte, anonyme og uden filter

Denne Uge Sex-pakke er skabt med udgangspunkt i elevernes egne spørgsmål.

Jeg bad en 6. klasse om helt frit og anonymt at skrive alt det, de reelt gerne ville vide om krop, pubertet og køn. Ingen voksenstyring. Ingen censur. Bare nysgerrighed.

Resultatet blev 81 ægte elevspørgsmål – rent pædagogisk guld.

Spørgsmålene er efterfølgende struktureret i tydelige kategorier:
• Bryster
• Menstruation
• Penis
• Drenge og piger generelt

Det giver dig som lærer en helt unik mulighed for at tage afsæt direkte i elevernes egen virkelighed – og ramme præcis det, der fylder.

Fra klasseværelse til podcast og Børneavisen 💙

Flere af elevernes spørgsmål endte med at blive så stærke og relevante, at de kom med i en podcast, hvor de bliver besvaret af en læge og forsker i pubertet, og projektet blev efterfølgende omtalt i Børneavisen.

At elevernes stemmer fik lov til at fylde – og blev taget alvorligt i offentligheden – er jeg umådeligt stolt af.
Det siger noget om materialets autenticitet, relevans og kvalitet.

Sådan arbejder eleverne med materialet

Materialet er bygget op, så eleverne:

  1. Taler om spørgsmålene i små, trygge grupper

  2. Gætter, reflekterer og begrunder deres svar

  3. Undersøger faglige forklaringer

  4. Formidler deres viden i korte oplæg

  5. Afslutter med quiz og fælles opsamling

Fokus er hele vejen på viden, respekt, kropsforståelse og trivsel.

Mere end spørgsmål – et helt undervisningsgreb

Uge Sex-pakken indeholder:
• 81 elevspørgsmål om krop og pubertet
• En dilemma-leg med 22 kort
• “Alle os der…”-leg med 36 brikker
• Grundig instruktion og didaktisk lærervejledning

Legene bruges til at ryste pinlighed af kroppen, skabe fællesskab og gøre samtalerne lettere at gå ind i – også for de elever, der ellers trækker sig.

Min tilgang til seksualundervisning

Jeg underviser i seksualundervisning, som var det egebladets opbygning.
Fagligt. Nøgternt. Nysgerrigt. Uden skam.

Eleverne skal vide:
• hvordan kroppen ser ud og fungerer
• at kroppe findes i alle former og størrelser
• at piger har tre huller og drenge to
• at skamlæber hedder kønslæber
• at pubertet, hår, bumser og følelser er helt normale

Viden fjerner usikkerhed.
Sprog fjerner skam.
Trygge rammer skaber mod.

Derfor er materialet alderssvarende og let at implementere – også i klasser, hvor emnerne kræver særlig opmærksomhed.

Uge 6 behøver ikke være svær.
Den kan være tryg, lærerig og faktisk rigtig god.

Du kan læse mere om min tilgang og hente ideer til din undervisning under Blog – Trivsel – Seksualundervisning

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Seksualundervisning om krop, pubertet og trivsel – undervisningsforløb til mellemtrinnet og udskolingen”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.