Læselyst

Læselyst

Mit hjertebarn!

Heldigvis er Læselyst sat øverst på den politiske læsedagsorden – kloge mennesker har endelig erkendt, det vi dansklærere har vidst forever! Læsning handler ikke om en tilegnelse af en færdighed, at kunne afkode og forstå. Læsning skal holdes ved lige, på linie med kondition, 7 tabellen og de tyske gloser. Bruger man ikke det tillærte, falmer det og kræver en ekstra indsats for at gløde igen.

Læselyst….lyst til at læse….en svær formel…og så alligevel ikke. Det kræver faktisk ikke så meget; tid, opmærksomhed, at flammen fodres og det våde træ, der kastes i ilden pilles ud igen, for at give plads til det tørre!

Jeg skal starte en Læseklub op i år – og jeg glæder mig for vildt! 50.000kr af Undervisningsministeriets pulje gjorde det mere gangbart at prioritere -det kan du læse mere om under Læseklub anno 2020.

Men det er ikke nyt – jeg har holdt Læsemaraton mange gange.

Her møder jeg læseglade og læsesure børn i billedkunstlokalet, hvor stemningen er en anden…..ungerne medbringer soveposer og dyner, madrasser og tæpper. Jeg har lagt bøger frem, og der læses i emner i tidsintervaller.

Der læses alene og sammen, stille og højt, med og uden opgaver.

Min mand kommer og griller hamburgere kl 19, og kl 21 går vi hjem på weekend. Fyldt med nye ord, gode læseoplevelser, fælles læseminder og lyst til mere!

Jeg elsker at skabe læselyst!

I Mælkebøtten kommer en flok børn hver uge. De har en læsekuffert, indeholdende bøger med emner, de har fortalt mig, at de interesserer sig for. De læser på alle måder, i alle kroge, på det underlag de gerne vil, i den bog de har lyst til fra egen kuffert.

De laver opgaver, læser højt og stille, anmelder, udfordres og anerkendes. De får klistermærker og bolsjer, de kommer glade og siger “ØV!” når timen er slut!

Formål:

At eleverne på kurset opnår en større læseglæde

Vi ved 

  • at lystlæsning har stor betydning for børns læsekompetencer og læring.
  • at læsning fortsat er en vigtig grundkompetence i forbindelse med børns læring og udvikling. 
  • at gode læsefærdigheder har betydning ikke bare for ens uddannelse, beskæftigelse og lønniveau, men formentlig også vores helbred og livskvalitet

Der er behov for at vække læselysten!

Dette arbejder vi hen imod vha:

  • samtale om, hvad der kan skabe læselyst
  • præsentation af litteratur som eleven kan mestre – og som ligger indenfor hans/hendes interesseområde
  •  præsentation og gennemgang af viden om forskellige tekstgenrer

– hvilket letter forståelsen af en tekst

  • præsentation af div apps, hjemmesider og portaler, hvor man kan søge på litteratur samt lyttelæse eller skærmlæse
  • læsning, – både højtlæsning, stillelæsning, samt lyttelæsning
  • Vha opgaver, anmeldelser, spil, hygge, ros og anerkendelse!

Læselyst er det nye sort!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.